PRESSEMEDDELELSER
8. juni 2026
Apple præsenterer nye funktioner til børns sikkerhed
Apple leverer enkle og intuitive værktøjer, der er baseret på vejledning fra eksperter i onlinesikkerhed og sundhed, for at hjælpe forældre med at give deres børn mere trygge og positive digitale oplevelser
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple har i dag præsenteret en ny række effektive, intuitive og brugervenlige værktøjer, som skal gøre det lettere for forældre at styre, hvilket indhold deres børn kan se, hvem de kan kommunikere med, og hvornår de har adgang til apps. Med softwareopdateringerne til efteråret vil forældre få adgang til nye funktioner til børns sikkerhed, herunder enklere indstilling med et anbefalet udvalg af nødvendige apps, Ask to Browse, tidsgrænser og Skærmtid, der har fået nyt design. Opdateringerne forbedrer Apples i forvejen brancheførende funktioner til børnesikring og understreger Apples indsats for at opbygge en tryg og pålidelig platform for børn.
“Hos Apple har vores mission altid været at skabe teknologi, der hjælper folk og beriger deres liv, samtidig med at vi tager hånd om deres sikkerhed,” udtaler Sumbul Desai, M.D., Apples Vice President for Health and Fitness. “Vores tilgang til at hjælpe familier med at skabe mere trygge digitale oplevelser er baseret på troen på, at alle børn er forskellige. Derfor udvikler vi enkle og intuitive værktøjer på basis af ekspertvejledning, så forældrene selv kan skræddersy deres børns digitale rejse. I dag præsenterer vi store opdateringer, som skal hjælpe familier med omhyggeligt at etablere aldersbaserede beskyttelsesrammer og udvikle sunde digitale vaner.”
Kom godt i gang med en børnekonto
Det første og vigtigste skridt, som forældre kan tage for at give deres børn alderssvarende oplevelser, er at oprette en børnekonto. Kontoen muliggør sikkerhedsforanstaltninger på tværs af systemet, skræddersyet til barnets alder. Forældre kan f.eks. forbyde adgang til websites med voksenindhold, kun tillade alderssvarende medier og sætte aldersbaserede begrænsninger i App Store. Når forældre indstiller en ny enhed til deres barn, bliver de guidet igennem oprettelsen af en børnekonto. En børnekonto er påkrævet for børn under 13 år1 og tilgængelig for unge op til 18 år.
Vælg, hvilket indhold barnet kan se
Efter oprettelse af en børnekonto kan forældre hjælpe deres børn med at komme godt fra start ved at vælge præcis, hvilke apps de kan få adgang til på enheden. Forældre kan starte med nogle få nødvendige apps, en række udvalgte apps eller vælge kun de apps, som de mener er passende for deres barn. Forældre kan så gradvist tilføje flere apps over tid, og de bevarer kontrollen hele vejen igennem.
Forældre kan let udvide adgangen til flere apps over tid. Med Spørg før køb kan forældre kræve, at deres barn får godkendelse hos dem, før barnet kan downloade en app fra App Store – gratis apps såvel som betalingsapps – eller køber noget i en app. Med den nye funktion Ask to Browse kan forældre også kræve, at barnet skal bede om tilladelse til at besøge et nyt website i Safari. Denne funktion fungerer ubesværet på tværs af iPhone, iPad og Mac.
Styr, hvem barnet kan kommunikere med
Forældre kan fra starten styre, hvem deres børn kan have kontakt med i Beskeder, FaceTime og Telefon. Hvis børn vil kommunikere med nye personer, kan forældre kræve, at deres børn først skal bede om godkendelse, før de kan etablere kontakt.
Sikker kommunikation slører allerede nøgenhed registreret i Beskeder og FaceTime-opkald og er slået til som standard for brugere under 18 år. Nu går funktionen også ind og blokerer blodigt eller voldeligt indhold registreret i delte billeder og videoer.
Bestem, hvornår barnet kan få adgang til apps
Tidsgrænser giver forældre mere fleksible muligheder for at administrere den tid, deres børn bruger i apps inden for forskellige kategorier, herunder underholdning, spil og sociale medier. Når forældre indstiller tidsgrænser, får de vejledning, der er baseret på forskning fra eksperter og skræddersyet efter barnets alder. Det kan bruges som et nyttigt udgangspunkt for forældre, som nemt kan justere indstillingerne ud fra, hvad der er bedst for deres barn.
Forældre kan også indstille daglige tidsplaner for at styre, hvilke apps deres børn har adgang til på forskellige tidspunkter af døgnet og i ugens løb. Det hjælper forældrene med at sikre, at børnene kan holde fokus, når der er brug for det, som f.eks. i skolen.
Sådan kan forældre vejlede deres børn i den digitale verden
Skærmtid har fået nyt design og giver nu forældre et hurtigt overblik over barnets gennemsnitlige tidsforbrug på enheder og de mest brugte apps. Forældre kan ved behov nemt justere deres børns adgang til apps og nettet med et enkelt tryk. Forældre kan f.eks. hurtigt begrænse adgangen under måltider, udendørsaktiviteter og andre tidspunkter, der fortjener hele familiens fulde opmærksomhed, for at værne om de vigtige øjeblikke sammen. Hvis børnene har brug for lidt ekstra tid til at færdiggøre noget i en app, kan forældrene også nemt forlænge adgangen.
Hjælp til familier med ekspertvejledning og materialer
I mange år har Apple haft blikket rettet mod vejledning fra førende kliniske forskere, forskere inden for børns udvikling og eksperter i onlinesikkerhed – vejledning, som de har integreret i deres produkter og tjenester. Og Apple fortsætter med at bidrage til at fremme forskning i børns digitale trivsel. Apple samarbejder med American Academy of Pediatrics (AAP) om at tilpasse instituttets medieplan for familier og lave en vejledning, som forældre kan bruge, når de anvender Apple-produkter. Apple fortsætter også samarbejdet med forskere for at forstå teknologiens indvirkning på børns trivsel og arbejder for at fremme videnskaben på området.
Et særligt website for forældre
For at hjælpe forældre med at holde sig informeret og få flere oplysninger har Apple lanceret et særligt website, der indeholder de nyeste værktøjer, nyttige ressourcer og svar på typiske spørgsmål, f.eks. om hvordan man kommer i gang.
På nettet kan forældre også blive klogere på eksisterende pålidelige værktøjer, der kan hjælpe dem med at beskytte deres børn, herunder:
- Notifikationer om kode til Skærmtid – Advarer forældre, når deres kode til Skærmtid er blevet indtastet på barnets enhed.
- Brugerrapporteringsværktøjer – Rapporterer skadeligt indhold direkte til Apple. Værktøjerne er tilgængelige i visse lande og områder og vil med tiden blive lanceret på verdensplan.
- Apple Watch til dine børn – Giver børn de forbindelsesmuligheder og funktioner til træning, sundhed og sikkerhed, der findes på Apple Watch. De behøver ikke deres egen iPhone, og forældrene kan have ro i sindet og give deres børn mere selvstændighed. Apple Watch til dine børn gør det muligt for forældre at kontakte deres børn og se, hvor de befinder sig, via Find. Samtidig kan børnene komme i kontakt med familie og venner via telefonopkald og beskeder, blive motiveret til at nå personlige mål for Aktivitet, udtrykke sig gennem Memoji og få gavn af funktioner, der giver dem mere selvstændighed, såsom Apples Kort-app, Apple Music og Apple Cash. Funktionen Skoletid hjælper børn med at holde fokus ved at blokere notifikationer og deaktivere apps.
Hjælp til udviklere med at skabe alderssvarende oplevelser i apps
Selvom Apples effektive kontrolfunktioner hjælper forældre med at styre, hvilke apps deres børn kan få adgang til og hvornår, spiller udviklerne også en vigtig rolle i forhold til at sikre, at børn får aldersbaserede oplevelser i apps.
For at hjælpe udviklere i gang tilbyder Apple et udvalg af værktøjer, der kan hjælpe dem med at beskytte børn mod at se upassende indhold som vold eller nøgenhed og være med til at sikre, at forældrene skal godkende nye kontakter i apps via henholdsvis SensitiveContentAnalysis og PermissionKit. Udviklere kan også integrere Declared Age Range-API’en, hvormed de kan anmode om barnets aldersgruppe og skræddersy barnets oplevelse i appen derefter. Dette gøres på en datasikker måde uden at dele barnets fødselsdato.
Tilgængelighed
De nye funktioner vil være tilgængelige efter installation af opdateringen til Skærmtid i iOS 27, iPadOS 27 og macOS 27. Funktioner og egenskaber kan blive ændret. Få mere at vide om tilgængelighed på sg.aijiasu.xyz.
Del artikel
Media
-
Tekst i denne artikel
-
Medieindhold i denne artikel
- Minimumsalderen for kontooprettelse kan variere på tværs af lande og områder. Få mere at vide på support.sg.aijiasu.xyz/102617.